Unge og spiritualitet
Der er i dag flere og flere unge, der stiller spørgsmål til livet og døden. Unge, som søger mening og svar i en skole- og udannelsesmæssig hverdag, der nogle gange kan være svær at finde den dybere mening i. Hvorfor er jeg her? Hvad er meningen med mit liv? Hvad er døden for noget?
Vi oplever i SofusHuset, at de mange tv-udsendelser om åndernes magt, tankens kraft, livet efter døden og lign. gør, at flere og flere unge taler om og stiller spørgsmål til spirituelle områder af livet. For mange er det blevet mere normalt at dykke ned i de store spørsmål og søge svar på områder i livet, der kan være svære selv at besvare. Mange (både unge og voksne) fortæller, at de benytter sig af astrologer, numerologer, clairvoyante og lignende.
I SofusHuset skræddersyer vi forløb, hvor dit barn kan tale om og få sparring på mange af disse store spørgsmål. Vi har erfaring for, at disse forløb skaber mere forståelse og mening og hjælper de unge til, at finde mere ro (og netop mening) i livet og hverdagen generelt. Sådanne forløb kan også være en stor hjælp, hvis man har mistet et menneske, man holdt meget af.
Så er du meget velkommen til at ringe til SofusHuset
Børn og unge med evner
Nogle børn og unge oplever også at have særlige evner. De kan se og fornemme ting, som andre ikke kan, og jeg møder en del i SofusHuset, som søger hjælp, fordi de ikke helt forstår eller kan styre disse evner. De bliver derfor bange og føler sig utrygge.
Som forælder kan det være svært at vide, hvordan man håndterer sådanne ting.
Mit barn kan se/høre/fornemme noget, jeg ikke kan – hvad gør jeg?
Som forældre til et barn, der oplever uforklarlige ting, og ting man ikke forstår, ikke tror på (eller er utryg ved) kan det være en svær opgave at vejlede og i det hele taget vide, hvad man gør.
I SofusHuset er Christina Mellerup klar til at hjælpe dit barn (og dig, hvis du ønsker det). Det er vigtigt at have et fælles sprog om det, der foregår. En fælles forståelsesramme, man kan tale indenfor.
Hvis du har spørgsmål eller ønsker at bestille en tid, så ring til SofusHuset på tlf. 70-70 50 65 eller skriv til info@sofushuset.dk
Det er også muligt at booke tider online på www.sofushuset.dk. Den første samtale skal dog gerne aftales telefonisk eller skriftligt.
“Hvor kommer farfar hen, når han dør?”
Mange børn og unge, der mister en, der er tæt på dem, og som de har holdt meget af, har ofte svært ved at acceptere og håndtere døden. “Hvorfor tog Gud min farfar fra mig”, og “Hvor kommer farfar hen, når han dør?” er ikke unormale spørgsmål i SofusHuset. Døden åbner op for mange spørgsmål og områder i livet, som kan være vigtige at tale om.
Derfor er det vigtigt at tale om døden (og andre oplevelser, der giver anledning til bekymring)
Hvis vigtige tab ikke bearbejdes og italesættes, lagres de i vores børns mentale rygsæk og kan være med til at tage energien og motivationen fra dem – også i forhold til skole og indlæring. Når hjertet gør ondt og er bekymret, føles dansk og matematik ligegyldigt. Vores børn kan ikke bare hænge den mentale rygsæk ude på knagerækken og gå ind og have dansk. Oplevelserne, tankerne og følelserne følger med, hvor dit barn går og står. Mange trækker sig ind i sig selv og lukker af – både for indlæring og for venner og familie. Derfor kan det være vigtigt at give sit barn mulighed for at tale med en, der give noget vigtig sparring på døden og/eller den oplevelse, som dit barn har været igennem og de tanker, det har aktiveret.
Effektive teknikker, der hjælper dit barn til at slippe dårlige oplevelser
Hvad end dit barn har brug for at slippe traumatiske oplevelser og møder med døden eller uforklarlige spirituelle ting, der har skræmt ham/hende, så kan vi i SofusHuset hjælpe dit barn – via særlige “mindset-teknikker” – til at få nervesystemet til at slippe denne oplevelse og den angst eller bekymring, den har medfødt.
Som forældre har vi ikke altid selv lært at tale om sådanne ting med vores egne forældre, og det er derfor ikke altid lige let at navigere i, når ens barn føler sig trist og ulykkelig.
Lær, hvordan du selv samtaler med dit barn om døden
I SofusHuset kan du som forælder også få råd og vejledning til, hvordan du selv kan tale bedre med dit barn om f.eks. døden.
Ring til os på tlf. 70-70 50 65 eller skriv til info@sofushuset.dk
Læs også