Udtalelser om healing

Klientudtalelser om healing

Læs her, hvad andre siger om deres healingoplevelser. Jeg har samlet forskellige klientudtalelser, der viser, hvordan healing kan hjælpe indenfor forskellige områder. Lad dig inspirere af andres rejse – måske kan deres oplevelser også give dig mod på at prøve healing.

Kontakt SofusHuset på tlf. 70 70 50 65 eller skriv til info@sofushuset.dk, hvis du kunne få lyst til at opleve en healing og få et afslappende pusterum.

Lindring og større tillid til egne fornemmelser
Helena, 45 år - København

Jeg har været til healing hos Christina i alt 4 gange, og jeg er stadig både rørt og benovet over hendes evner. Hun kan bare læse mit energifelt omkring kroppen som en åben bog. Det er vildt, hvor mange informationer, der ligger i dette energifelt. Der var pludselig mange svar, jeg fik, som gav mening, og som hjalp mig videre i min sygdomsproces. Nu, hvor jeg har lyttet til de råd og de informationer, som Christina ”læste” i mit energifelt, er der flere ting i min sygdom, der er lettet. Jeg kan også forstå min krop bedre. Nu forstår jeg dens signaler og kan bedre gøre det, der er godt for mig.

Jeg har altid haft svært ved at lytte til min egen mavefornemmelse og tro på, at det, jeg mærkede var rigtigt. Men Christina er bare sindsygt god til at hjælpe en tilbage på sporet. Hun er SÅ dygtig en terapeut. Da hun healede mig og fortalte, hvad hun mærkede i mit energifelt, så matchede det så meget med det jeg selv har haft på fornemmelsen, og nu tør jeg følge det og tro på, at det jeg mærker er rigtigt. Det er også som om, at healingen har hjulpet mig til at mærke mig selv mere. Jeg føler jeg er meget mere i kontakt med mig selv. Og så er det bare en stor (og lidt vild) oplevelse at mærke energierne flyve rundt i kroppen, når Christina healer.

Jeg har fået healing før, men har aldrig rigtig mærket noget. Men det gør jeg godt nok her. Super fede oplevelser. Tak Christina for din omsorg, din dygtige og nænsomme måde at formidle på og stor respekt for din dybe indsigt i mennesket. Jeg anbefaler dig til alle jeg kender.

Solveig - Randers

Jeg havde aldrig prøvet healing før, jeg var hos Christina. Jeg var nok lidt skeptisk i starten, men denne skepsis fik hun blæst helt væk.

Det var kort sagt en fantastisk oplevelse. Jeg har været meget stresset og presset gennem flere år og har ikke følt noget overskud til nogen ting – hverken arbejde eller venner. Allerede efter min første healing mærkede jeg stor forskel. Min krop var meget mere rolig, og det var som om, jeg kunne mærke mig selv for første gang i flere år.

Jeg har siden fået healing nogle gange og hver gang føler jeg mig nærmest som ny igen. Det er virkelig utroligt. Det har været en virkelig god kombination med samtalerne, synes jeg. Det her er et redskab jeg også kommer til at bruge fremover. At kunne komme ind en time eller 2, hvor man slapper 100% af og får fornyet energi og ro i kroppen. Og så er det bare så rart at have et sted at kunne give sig selv et time out og bare tage imod. Tak Christina for din store hjælp. Det er tydeligt, at du kan noget her, der er særligt.

Marianne, 48 år – Alternativ behandler

Jeg er selv behandler og arbejder med klienter indenfor bl.a. TFT, akupunktur og alternativ medicin.

Jeg har længe haft nogle udfordringer med nogle lag i mig selv, der var lukkede, og som jeg følte stod i vejen for mim videre udvikling. Jeg fik anbefalet Christina af en god ven og besluttede mig for at kontakte hende. Jeg har nu haft et samtaleforløb med Christina, som vi kombinerede med healing. Dette var udslagsgivende for mig og min proces. Under healingen dukkede mine blokeringer op, og det var muligt for Christina at ”fange dem” og åbne dem. Det var ret utroligt, at kroppen på den måde selv kunne fortælle, hvad der var galt, selvom min hjerne ikke selv havde kunne opdage det og finde frem til, hvad der var på spil.

Vi kunne nu både italesætte og arbejde med de bagvedliggende udfordringer og helt fysisk kunne jeg mærke, hvordan noget slap under healingen. Det føltes næsten helt magisk. En kæmpe lettelse, og jeg er bare så taknemmelig for den store hjælp, som jeg har fået af Christina. Hun er godt nok et fantastisk menneske med nogle utrolige evner – både indenfor healing og samtale. Et helt igennem dybt og vist menneske.

Bliv kontaktet