Mange børn og unge lider i dag under det, vi kalder skolevægring. En modstand mod at gå i skole, der kan have mange årsager. Det kan handle om, at de har det svært socialt eller fagligt, eller at de ikke føler, at skolen og det, de lærer (eller måden de lærer det på) giver mening.
Skolevægring kan også have sin rod i private anliggender (i hjemmet), som f.eks. skilsmisse, dårlig stemning og utryghed derhjemme, stress og sygdom mm.. Alt sammen noget, der tager vores børns energi og overskud, og som gør, at skolen og skolearbejdet virker mindre vigtigt. Nogle gange kan skolen endda virke som en decideret ”fjende”, som vores børn NÆGTER at have noget med at gøre. For børn og unge, der har det rigtig slemt f.eks. socialt, kan det at gå i skole virke som en kampzone, hvor de hele tiden skal være på vagt for at overleve. Det er hverken sundt eller acceptabelt for barnet, og det skal der sættes hurtigt ind overfor. At være i en sådan tilstand aktiverer det, man kalder ”rød hjerne” eller ”Kamp/Flugt-hjerne”, og denne tilstand modarbejder al læring og alle former for regenerative processer i kroppen, fordi kroppen kontant er i alarmberedskab. Her skal der gerne handles hurtigt.
I SofusHuset kan du få hjælp til at afhjælpe dit barns skolevægring (og eventuelle ”røde hjerne”), og du kan også få råd og vejledning til dig selv, så du får nogle redskaber, der kan hjælpe dit barn. Skriv til info@sofushuset.dk eller ring på tlf. 70-70 50 65 og book en tid, hvis du og/eller dit barn har brug for hjælp til skolevægring.
Så er du meget velkommen til at ringe til SofusHuset
Erfaring viser, at det kan være en stor fordel at sætte ind to steder samtidig, når det handler om skolevægring. Når både du og dit barn får hjælp på samme tid (hver for sig), går det hurtigere, særligt fordi vi som forældre ofte også er blevet tyndslidte og stressede/bekymrede efter perioder, hvor vores børn ikke vil i skole. Denne stress og ”tyndslidthed” påvirker også vores børn negativt. Den kan både aktivere vrede og kort lunte i os, og omvendt kan den få os til at føle os som dårlige forældre. Alle disse følelser sender vi ud til vores børn mellem linjerne via kemiske signaler fra vores krop – også selvom vi mener, at vi er gode til at skjule dem.
Hvis vi f.eks. er bekymrede for, om vores børn har det, der skal til for at klare sig, sender vi netop denne tvivl ud via kroppens kemiske signaler (der hele tiden afspejler vores følelser). Disse signaler opfanger vores børn ubevidst og indoptager denne tvivl som deres egen. Derfor er det afgørende, at vi som forældre slipper vores stress, tvivl og bekymring omkring vores børn (eller os selv, som forældre) og i stedet erstatter dem med tillid og styrke. Det støtter nemlig vores børn direkte.
Derfor er det, at få et beredskab til både at kunne støtte sit barn bedre i processen samt til selv at komme tilbage på fode et stærkt og effektivt redskab, der giver rigtig gode og langt hurtigere resultater. Det kan løfte hele familien og gøre, at man i langt højere grad kan støtte hinanden i processen, når der både tilføres mere energi flere steder fra samtidig samt når tvivl, stress og bekymring mindskes dramatisk fra både barn/ung og forældre.
Det kan også være nødvendigt at inddrage skolen i forløbet. Enten ved, at SofusHuset tager kontakt til lærere/ledelse, eller at du klædes på til at gøre det. Alt dette kan SofusHuset hjælpe dig med. Ring på tlf. 70-70 50 65 eller skriv på info@sofushuset.dk og bestil en tid eller hør mere.
Overordnet set, kan man som forældre konstatere, at ens barn ikke har det godt, når det lider af skolevægring og modstand mod skolen. Det er ikke rart at skulle skubbe eller presse sit barn ud af døren om morgenen. Og samtidig kan det være svært at vide, hvad årsagen til skolevægringen er, – om man skal lytte og tage det alvorligt eller bare insistere på, at ens barn kommer afsted.
En hovedregel er: LYT ALTID til dit barn – lige meget hvad. Selvom vi som forældre kan finde årsagerne mindre væsentlige, kan dit barn opleve det anderledes, og det er dit barns virkelighed og oplevelse, der præger motivationen til at ville i skole eller ej. Nogle gange skal vores børn blot have lidt hjælp til at få renset brillerne og se tingene i et andet perspektiv og andre gange er der brug for massiv indsats og hjælp til dit barn. Det kan være svært som forældre at vide og vurdere, om det er det ene eller det andet, der gør sig gældende.
Nogle gange ved vores børn selv, hvad årsagen er, andre gange, ved de det ikke, men lige meget hvad, kan det være svært at vide, hvordan man kan hjælpe, og hvad man skal gøre. Dette kan Sofushuset hjælpe med. Ring og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dit barn med at slippe sin skolevægring (og få hjælp til at få familien tilbage på sporet – hvis der er brug for det) eller bestil en tid på tlf. 70-70 50 65. Du kan også skrive til info@sofushuset.dk